Fra idé til lancering. Sådan bygger HMOOD digitale løsninger.
Bag en færdig hjemmeside eller digital løsning ligger der langt mere end design og kode. Her får du et indblik i, hvordan jeg arbejder med planlægning, design, udvikling, test og ansvarlig brug af kunstig intelligens i HMOOD.
Når man besøger en hjemmeside, er det som regel det visuelle, man lægger mærke til først. Farver, billeder, animationer og hvordan indholdet er sat sammen.
Det, man ikke ser, er alle overvejelserne, ændringerne og timerne med arbejde, der ligger bag.
Jeg synes, at noget af det mest interessante ved at udvikle digitale løsninger er netop denne proces. At starte med en idé, udforske forskellige muligheder og gradvist bygge noget, der både ser godt ud og fungerer, som det skal.
I HMOOD deler jeg normalt et projekt op i fire hovedfaser: kortlægning, design, udvikling og lancering. Faserne giver arbejdet struktur, men det betyder ikke, at alt foregår i en lige linje. Nogle gange opdager man under udviklingen, at et design bør justeres. Andre gange viser test, at en funktion kan løses på en bedre måde.
Og det er helt naturligt.
Fra idé til færdig hjemmeside
Mål, brugere og behov kortlægges, og strukturen tegnes op, før noget bliver designet.
Strukturen får en visuel retning: typografi, farver, billeder, knapper og layout.
Designet bliver en fungerende brugerflade, bygget af dele, der skal fungere sammen på alle skærmstørrelser.
Funktionalitet, ydeevne, mobiltilpasning og tilgængelighed kontrolleres, før løsningen offentliggøres.
01. Kortlægning – at forstå, før man bygger
Et projekt starter med at forstå, hvad der faktisk skal laves, og hvorfor.
Hvad ønsker virksomheden at opnå? Hvem skal bruge løsningen? Hvilke problemer skal den løse?
Det kan virke som enkle spørgsmål, men svarene har stor betydning for, hvordan projektet udvikler sig.
En hjemmeside, der først og fremmest skal præsentere ydelser og gøre det nemt at tage kontakt, har andre behov end en kundeportal, hvor brugere skal logge ind og administrere oplysninger.
Derfor handler kortlægningsfasen ikke kun om at samle ønsker og idéer, men også om at vurdere, hvad det er hensigtsmæssigt at bygge.
Målet er at etablere et tydeligt grundlag, før arbejdet med design og udvikling begynder.
02. Design – fra idé til visuel retning
Når målene og behovene er kortlagt, begynder den visuelle udformning.
Her arbejder jeg med struktur, typografi, farver, layout og brugeroplevelse. Jeg kan godt lide at udforske forskellige udtryk, og især hvordan animationer og interaktive elementer kan gøre en hjemmeside mere interessant.
Samtidig skal designet have en funktion.
En animation kan se imponerende ud, men hvis den gør hjemmesiden sværere at bruge eller påvirker ydeevnen negativt, er det ikke nødvendigvis et godt valg.
I denne fase bruger jeg også kunstig intelligens som et hjælpemiddel. Modeller som Sol, Astra og Opus kan bidrage med idéer, alternative designforslag og tekniske perspektiver.
Det giver mulighed for at udforske flere retninger på kortere tid.
Men et forslag fra en AI-model er stadig kun et forslag. Jeg vurderer, om det passer til projektet, hvordan det fungerer på forskellige skærmstørrelser, og om det faktisk forbedrer brugeroplevelsen.
Det endelige design skal ikke kun være visuelt tiltalende. Det skal også være gennemtænkt og muligt at bruge.
03. Udvikling – når designet bliver funktionelt
Når designretningen er godkendt, begynder arbejdet med at gøre den til en fungerende løsning.
Det indebærer at bygge brugerfladen, implementere funktioner og sørge for, at de forskellige dele fungerer sammen.
Afhængigt af projektet kan det være alt fra en relativt enkel hjemmeside til mere omfattende software med flere funktioner og tekniske systemer.
Også her kan AI være nyttig.
Jeg bruger blandt andet AI-modeller til programmeringshjælp, tekniske forslag og fejlsøgning. Det kan gøre det nemmere at undersøge alternative løsninger og identificere problemer.
Men AI-genereret kode er ikke automatisk god kode.
Et forslag kan fungere i ét scenarie, men skabe problemer i et andet. Det kan indeholde unødvendig kompleksitet, være svært at vedligeholde eller overse vigtige detaljer.
Derfor skal koden gennemgås, tilpasses og testes.
For mig handler udvikling ikke kun om at få noget til at virke. Det handler også om at forstå, hvordan det virker, og hvordan løsningen kan vedligeholdes og videreudvikles.
Test og fejlretning – arbejdet, der ofte ikke ses
Det er måske den del af udviklingsprocessen, som jeg synes, det er vigtigst at være åben om.
En løsning kan se færdig ud længe før, den faktisk er klar til brug.
Det er ikke usædvanligt, at jeg bruger betydelig tid på at undersøge små detaljer, justere animationer, rette fejl og teste forskellige måder, en funktion kan opføre sig på.
Hvordan fungerer hjemmesiden på en mobiltelefon? Hvad sker der, hvis en bruger trykker flere gange på den samme knap? Fungerer navigationen med tastatur? Hvad sker der, hvis en forespørgsel fejler?
Den slags spørgsmål er vigtige.
Test handler heller ikke kun om at finde fejl. Det handler om at undersøge, om løsningen faktisk giver den brugeroplevelse, den er tænkt at give.
Derfor tester og forbedrer jeg løbende under udviklingen, ikke kun helt til sidst.
En ændring kan også påvirke andre dele af systemet. Når noget rettes eller forbedres, skal man derfor kontrollere, at andre funktioner stadig virker som forventet.
Dette arbejde tager tid, men er en vigtig del af kvalitetssikringen.
Sådan bruger jeg AI uden at dele kundeoplysninger
Kunstig intelligens har fået en naturlig plads i mit udviklingsarbejde. Samtidig mener jeg, at det er vigtigt at være tydelig om, hvilke grænser der gælder.
Når jeg bruger skybaserede AI-tjenester som ChatGPT, Claude eller Gemini, må de ikke modtage reelle oplysninger om de kunder eller virksomheder, jeg arbejder med.
Det gælder blandt andet virksomhedsnavne, personnavne, billeder, kontaktoplysninger, interne dokumenter og andre oplysninger, der tilhører eller kan knyttes til kunden.
Arbejdet med sådanne modeller foregår derfor med fiktivt indhold, generiske eksempler og testdata.
Først når arbejdet med de skybaserede AI-modeller i projektet er afsluttet, lægger jeg reelle kundeoplysninger ind i løsningen.
Hvis der er behov for AI-støtte i arbejdet med disse oplysninger, kan jeg i stedet bruge lokalt kørende modeller i et privat og isoleret miljø, uden at oplysningerne sendes til eksterne AI-tjenester.
Denne adskillelse er bevidst.
Jeg mener, det er fuldt ud muligt at drage nytte af moderne AI-værktøjer uden at give dem adgang til kundernes oplysninger.
Teknologien skal bidrage til at forbedre arbejdsprocessen, ikke reducere kontrollen over de oplysninger, der behandles.
04. Lancering – når løsningen skal møde virkeligheden
Når udviklingen nærmer sig slutningen, gennemføres de sidste kontroller og forbedringer.
Her handler det blandt andet om at kontrollere funktionalitet, ydeevne, mobiltilpasning, tilgængelighed og relevante sikkerhedsaspekter.
Det reelle indhold skal også være på plads og kontrolleres i den færdige løsning.
Målet er, at det, der lanceres, er gennemarbejdet, og at eventuelle kendte fejl bliver håndteret før offentliggørelse.
Men en lancering betyder ikke nødvendigvis, at arbejdet er slut.
Behov kan ændre sig. Teknologi udvikler sig. Nye funktioner kan blive aktuelle, og eksisterende løsninger kan forbedres.
Derfor er det også vigtigt at tænke over, hvordan et projekt skal kunne vedligeholdes fremover.
En god løsning er resultatet af mange overvejelser
Jeg synes, udviklingen inden for kunstig intelligens er utrolig spændende, og jeg tror, at sådanne værktøjer vil spille en stadig større rolle i, hvordan digitale løsninger bygges.
Samtidig har arbejdet med HMOOD lært mig, hvor vigtigt det er at bruge tid på detaljerne.
Det er let at blive imponeret over, hvor hurtigt teknologi kan generere et design eller producere kode.
Men det er ofte, når man begynder at teste, justere og forbedre resultatet, at man opdager, hvad der faktisk virker.
For mig er det netop kombinationen af kreativitet, teknologi, grundig test og ansvarlige valg, der gør udviklingsarbejdet interessant.
En digital løsning er ikke god, bare fordi den ser færdig ud.
Den skal fungere for de mennesker, der skal bruge den.